-----

JOURNALIST OG TOVHOLDER TIL ØBOEN




Jobbeskrivelse

Virksomhed: Jysk Fynske Medier
Jobtitel: JOURNALIST OG TOVHOLDER TIL ØBOEN
Jobtype: Fuldtid
Sted: Syddanmark
Kategori: Journalistik
JOURNALIST OG TOVHOLDER TIL ØBOEN

JOURNALIST OG TOVHOLDER TIL ØBOEN PÅ LANGELAND
Fyns Amts Avis søger en tovholder til vores ugeavis Øboen, der er langelændernes meget populære ugeavis.

Øboen er nemlig ikke en almindelig ugeavis. Øboen er avisen på Langeland, der bliver læst af alle - som i alle - på Langeland.

Øboen og Fyns Amts Avis er de medier, der binder øen sammen og er en del af Langelands kultur og hjerteblod, og det er derfor også en helt særlig person, vi søger til jobbet som journalist og tovholder på Øboen.

Vi søger en journalist, der vil fortsætte Øboens høje niveau og bringe den ind i fremtiden – også digitalt. Og vi leder efter en person, der har gode samarbejdsevner, har en let flydende pen og har lyst til at være et kendt ansigt på Langeland, så Øboen fremover også bevarer sin stærke position på øen.

Du bliver en del af Fyns Amts Avis’ Langelandsredaktion i Rudkøbing og kommer til at arbejde tæt sammen med dagsbladsjournalisterne og sælgerne.

Du refererer til Fyns Amts Avis’ redaktør på Langeland.

Vi arbejder med bopælslyst, og hvis det ikke er muligt, så skal du i hvert fald have en stærk og udpræget Langelandslyst, der kan sætte liv i både avis, web og sociale platforme, samt på redaktionen i Ørstedgade.

Ansøgningsfrist: 20. juni 2019 – Vi holder samtaler ultimo juni.

Tiltrædelse: 1. august 2019 ønskeligt.

Kontakt evt. redaktør for Langelandsredaktionen Martin Ramsgaard, redaktionschef David Bernicken eller chefredaktør Rikke Bekker.

Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier. Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 438.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 57 ugeaviser med et samlet læsertal på 839.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 743.000. Koncernen råder tillige over en bred palette af digitale medier med mere end 2 millioner månedlige brugere.
Online dato: 11-05-2019
Ansøgningsfrist: 20-06-2019 kl. 23:59


Skriv gerne i din ansøgning, at du så jobbet på Mediajob.dk

SØG STILLINGEN