-----

JOURNALIST TIL NYBORG




Jobbeskrivelse

Virksomhed: Jysk Fynske Medier
Jobtitel: JOURNALIST TIL NYBORG
Jobtype: Fuldtid
Sted: Fyn
Kategori: Journalistik
JOURNALIST TIL NYBORG

Brænder du for at skrive om by- og kulturlivet i Nyborg og omegn? Og er du i stand til at levere indhold, der både kan inspirere og engagere læserne?
Så er stillingen som journalist på Lokalavisen Nyborg måske noget for dig.

Du bliver en del af Fyens Stiftstidendes og Lokalavisen Nyborgs redaktion i hjertet af Nyborg, og du kommer til at arbejde tæt sammen med fire journalistiske kolleger. Derudover bliver du en del af et lærerigt netværk for ugeavisreportere fra både Fyn og Jylland.

Hovedparten af din tid vil du bruge på at lave journalistik til ugeavisen og prioritere stoffet både til lokalavisennyborg.dk og til den trykte avis. Desuden kan du se frem til at tage en masse billeder af livet i Nyborg og omegn, så erfaring med et kamera er en klar fordel.

Af og til vil du også skulle lave historier til fyens.dk og til Fyens Stiftstidende, og du bliver sammen med hele redaktionen en del af det løbende arbejde med til at udvikle vores journalistik til alle de forskellige udgivelser.

For at få stillingen skal du være parat til at bosætte dig i Nyborg Kommune i løbet af et års tid. Vi ved nemlig, at vores mission om at skabe nærværende og engagerende lokaljournalistik bedst kan lykkes, når journalisterne er en del af lokalsamfundet.

Nyborg Kommune består af en perlerække af landsbyer og mindre byer foruden selve Nyborg, der et af Fyns vigtigste trafikale knudepunkter og en driftig industri- og handelsby. Desuden er Nyborg så småt ved at forberede sig på alverdens spotlys, når byen i 2021 bliver en af målbyerne i cykelløbet Tour de France.

Er du interesseret - så skriv en kort ansøgning inklusiv CV og klik på ”Søg Stillingen".

Tiltrædelse 1. november. Der er ansøgningsfrist 2. september klokken 8.

Har du spørgsmål til jobbet så kontakt lokalredaktør Kasper Riggelsen på telefon 65 45 52 28 eller redaktionschef Tim Visti på telefon 65 45 51 50.
Online dato: 01-07-2019
Ansøgningsfrist: 02-09-2019 kl. 08:00


Skriv gerne i din ansøgning, at du så jobbet på Mediajob.dk

SØG STILLINGEN