-----

Press Officer med ansvar for ekstern kommunikation




Jobbeskrivelse

Virksomhed: H&M
Jobtitel: Press Officer med ansvar for ekstern kommunikation
Jobtype: Fuldtid
Sted: Storkøbenhavn
Kategori: Kommunikation & PR
Press Officer med ansvar for ekstern kommunikation

H&M Danmark søger Press Officer med ansvar for ekstern kommunikation

H&M’s danske kommunikationsafdeling søger netop nu en Press Officer med ansvar for ekstern kommunikation til at drive og koordinere H&M’s forretningsidé i Danmark. Fokus er at styrke kendskabet til vores virksomhedsaktiviteter på en strategisk og proaktiv måde. Så ønsker du at blive en del af en dynamisk og spændende virksomhed, er du måske vores næste Press Officer med ansvar for ekstern kommunikation.

Dine ansvarsområder
Som Press Officer med ansvar for ekstern kommunikation kommer du til at indgå i H&M’s kommunikationsteam og du vil blive ansvarlig for at skabe synlighed omkring H&M’s aktiviteter på det danske marked igennem en bred vifte af kommunikationsaktiviteter. Det kan være vores bæredygtighedsarbejde, butiksrenoveringer, kvartals-, og årsresultater og andre emner, der står højt på H&M’s agenda.

Dine vigtigste ansvarsområder er at:
  • Skabe og vedligeholde et stort netværk af relationer med landsdækkende og lokale nyheds- og nichemedier samt andre relevante stakeholders, for at sikre, at H&M’s interesser repræsenteres på den bedst mulige måde
  • Indgå og skabe en konstruktiv dialog med fx erhvervs-, kultur- nyhedsjournalister, kunder og stakeholders
  • Monitorere medielandskabet og agere hurtigt på omtale eller mulighed herfor
  • Arbejde strategisk med H&M’s globale og lokale kommunikationsplaner
  • Udarbejde budskabsmateriale primært inden for corporate communication og bæredygtighed
  • Udarbejde og læse korrektur på pressemeddelelser, projektinformation m.m. i forbindelse med butiksåbninger, events og aktiviteter samt tilpasse information og budskaber til det relevante medies behov og målgruppe
  • Forberede og støtte H&M’s lokale talspersoner i forbindelse med medieudtalelser og interviews, herunder Country Manager, Sustainability Manager og Communications Manager
  • Besvare mediehenvendelser på vegne af H&M
  • Reagere på medieomtale og arbejde konstruktivt for at skabe indblik i H&M’s aktiviteter
  • Kommunikationsrådgivning til supportfunktioner på det danske hovedkontor
Dine kompetencer
Du er en social, åben og initiativrig teamplayer, der kan arbejde selvstændigt men forstår værdien af tværfagligt teamwork. Du har en positiv attitude og deler H&M’s værdier. Dine kompetencer inkluderer:
  • En uddannelsesmæssig baggrund inden for et relevant akademisk område – eksempelvis cand.ling.merc, cand.merc.com, journalistik eller lignende.
  • Minimum fem års erfaring fra en redaktion eller kommunikationsafdeling med fokus på pressearbejde
  • Indgående kendskab til det danske medielandskab – kendskab til detailbranchen er en fordel
  • Lyst og evne til at arbejde struktureret, strategisk og proaktivt med hele paletten af kommunikationsaktiviteter – altid med en ”can do”-attitude
  • Fantastiske kommunikationsegenskaber og evnen til at målrette kommunikation til et stort antal eksterne modtagere
  • Et stærkt øje for kvalitet, tydelighed og grammatisk korrekthed i både skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Evnen til at arbejde fleksibelt og i samarbejde med andre for at nå i mål
  • Passion for H&M’s brand
  • Flydende dansk og engelsk i både skrift og tale
Arbejdsstedet er H&M’s danske Support Office på Amagertorv i København, hvor vi er ca. 80 medarbejdere. Rejseaktiviteter kan forekomme, primært til Stockholm. Stillingen er fuldtid og ønskes besat 1. november 2019 eller hurtigst muligt. Ansøgningsfristen er 16. september 2019, men vi læser ansøgninger løbende, så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning allerede nu. Samtaler afholdes løbende.

I H&M er personlighed altafgørende, og vi søger en kollega, der er passioneret for vores brand, og som vil arbejde dedikeret med at formidle, hvad H&M står for. Har du spørgsmål til rollen som Press Officer med ansvar for ekstern kommunikation, er du velkommen til at kontakte Communication Manager, Marlene Hyre -Dybbro e-mail: marlene.hyre.dybbro@hm.com

Har du, hvad der skal til for at gøre en positiv forskel for H&M’s brand i denne spændende rolle?

Online dato: 06-09-2019
Ansøgningsfrist: 16-09-2019 kl. 23:59


Skriv gerne i din ansøgning, at du så jobbet på Mediajob.dk

SØG STILLINGEN