Forsiden

Alle job

Søg efter job

JobAgent

Annoncering

Kontakt mediajob.dk

-----

PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG

Jobbeskrivelse

Virksomhed: Jysk Fynske Medier
Jobtitel: PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG
Jobtype: Fuldtid
Sted: Syddanmark
Kategori: Printredigerende
PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG

Jysk Fynske Medier søger printredigerende

Er du en af dem, der fortsat mener, at print kan noget særligt? Vil du gerne med til at bestyre den unikke brugerflade, en papiravis udgør? Så har vi immervæk stadig op mod en million læsere om ugen, der gerne vil nyde dine evner til at prioritere og servere godt indhold for dem.

Jysk Fynske Mediers Printcentral søger flere printredigerende til tiltrædelse over de kommende måneder. På Printcentralen er vi ved at samle sideproduktionen af alle vores 13 dagblade, en række tillæg og over 40 af vores ugeaviser i en central enhed. Fuldt indfaset bliver vi over 40 kolleger i vores nyindrettede lokaler i mediehuset i Esbjerg.

At producere sider til så mange aviser giver et meget stort puslespil, hvor rigtig mange brikker skal udvælges og placeres på de rette steder efter oplæg fra de lokale redaktioner. Vi har derfor behov for, at du hurtigt kan danne dig et overblik over store mængder indhold, og du skal være skarp til at planlægge din arbejdsdag og arbejde struktureret frem mod deadline.

Du skal have et godt blik for layoutet og kunne lave indbydende og visuelt let tilgængelige nyhedssider, men der er også både plads til og behov for, at du kan sprælle og være kreativ på udvalgte sider.

Vi går efter medarbejdere med en journalistisk baggrund, da du også i et vist omfang kommer til at udvælge og tilrette artikler, ligesom du skal kunne formulere en skarp rubrik på den givne plads.

Du skal kunne holde hovedet koldt og musen varm op mod deadline, og det er ikke et minus, hvis det hele sker med et smil på læben.

Du vil kunne være med til at sætte dit præg på opbygningen af et stærkt team af specialister på Printcentralen. Vi bygger videre på en kultur med et godt fællesskab, hvor det er naturligt at hjælpe hinanden i mål.

Det er en fordel med et godt kendskab til Adobe InDesign, men vi sørger under alle omstændigheder for den fornødne oplæring.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ledende redaktionschef Jesper Nørgaard, 2060 4630, eller tillidsrepræsentant Steffen Lilmoës, på 2532 6144.

Ansøgningsfrist: Fredag d. 29. juni 2018. Vi indkalder løbende til samtale og afslutter rekrutteringsprocessen, når de rigtige kandidater er fundet.

Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier og Midtjyske Medier. Jyske Fynske Medier er landets næststørste mediekoncern med en budgetteret omsætning på 2 milliarder kroner og omkring 1600 medarbejdere.

Koncernen udgiver 13 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 438.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 57 ugeaviser med et samlet læsertal på 839.000, ligesom koncernen ejer 4 lokalradioer med et gennemsnitligt estimeret ugentligt lyttertal på 743.000. Koncernen råder tillige over en bred palette af digitale medier med mere end 2 millioner månedlige brugere.
Online dato: 14-06-2018
Ansøgningsfrist: 29-06-2018 kl. 23:59

Skriv gerne i din ansøgning, at du så jobbet på Mediajob.dk

SØG STILLINGEN
FIRMAPROFIL

PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG

Jobbeskrivelse
Virksomhed
Jysk Fynske Medier
Jobtitel:
PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG
Jobtype:
Sted:
Syddanmark
Postnummer:
Kategori:
Printredigerende

Onlinedato:
14-06-2018
Ansøgningsfrist:
29-06-2018 kl. 23:59
Skriv gerne i din ansøgning, at du så jobbet på Mediajob.dk

SØG STILLINGEN

Del dette job på

Tilbage  Udskriv  Alle job fra virksomheden

Mediajob.dk

Kontakt

Mediajob.dk
Dansk Journalistforbund

Tlf. 33428000 / 20670447

E-mail: stl@journalistforbundet.dk

Genveje
Kontakt

Mediajob.dk
Dansk Journalistforbund

Tlf. 33428000 / 20670447

E-mail: stl@journalistforbundet.dk

Mediajob.dk