-----

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!




Jobbeskrivelse

Virksomhed: Edlund
Jobtitel: Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!
Jobtype: Fuldtid
Sted: Storkøbenhavn
Kategori: Kommunikation & PR// Ledelse
Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Har du kompetencerne og drivet til at udarbejde og ikke mindst udleve Edlunds kommunikations- strategi? Så har du nu muligheden for at få en nøglerolle i vores arbejde med at styrke både vores interne og eksterne kommunikation.
Om jobbet

Du vil få en helt central rolle i udarbejdelsen af vores interne- og eksterne kommunikationsstrategi, udviklingen af vores kommunikationsplatforme og at sikre, at strategien eksekveres igennem en struktureret arbejdsmetodik.

Du skal styrke den interne kommunikation som tydeliggør Edlunds brand og værdier. Du koordinerer idéer, udvikler vores platforme (vi står over for en større opgave med vores websites), står for specifikke kampagner med interne stakeholders, sikrer et konsistent informations flow, skriver artikler, interne nyhedsbreve, vedligeholder og udvikler Edlund.dk/Edlund.com og udarbejder kommunikationen på intranettet. Herudover medvirker du til at kommunikere Edlunds strategi, vision og mission til hele organisationen samt sikre sammenhæng i budskaberne på tværs af vores kanaler (f.eks. LinkedIn).
Generelt bliver du ansvarlig for at få løftet niveauet for intern kommunikation i Edlund.

Du vil, i forbindelse med ferie og sygdom, skulle hjælpe til med servicedesken i receptionen, hjælpe med oversættelser i organisationen samt samarbejde med resten af organisationen ved vores årlige store kundeevents.

Hvem er du?

Du har en relevant teoretisk længerevarende uddannelse og min. 3 års erfaring. Det er vigtigt, at du har styr på kommunikationsværktøjskassen og at du har mod på, at blive kastet ud i nye ting. Du har en naturlig flair for og lyst til at formidle komplekst teknisk stof om pensionsområdet, i et forståeligt, enkelt og imødekommende sprog, til glæde og gavn for vores kunder og medarbejdere. Det er vigtigt at du har en skarp pen og øje for den gode historie. Hvis du har erfaring fra branchen, SharePoint og/eller InDesign, så er dette et plus.

Vi forventer, at du som person er ambitiøs, struktureret og har et stærkt ønske om konstant at udvikle dig fagligt samt, at du er selvkørende og proaktiv. Du er smilende og har en positiv indgangsvinkel til tingene. Du bruger disse egenskaber til, at skabe de helt nødvendige relationer rundt om i virksomheden. Du er kort sagt en dygtig kommunikationshåndværker med mod på at få indsigt i mange dele af virksomheden, og med lyst til selv at udføre små som store opgaver.

Det er en forudsætning, at du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau.

Vi tilbyder

Edlund er en spændende arbejdsplads, hvor du bliver en del af et uformelt miljø. Du vil kunne forme mange af dine arbejdsopgaver selv, og får meget frihed under ansvar. Som medarbejder bliver du værdsat, og arbejdsmiljøet er prioriteret højt. Vi stiller store krav til dine personlige og faglige kompetencer, men tilbyder samtidig spændende udfordringer i en ikke-bureaukratisk organisation, hvor vi vægter, at arbejdspladsen er et godt sted at være. Samtidig tror vi på, at der skal være balance mellem privat- og arbejdsliv. Af samme årsag har vi fuld flekstid og tilstræber en 35-timers arbejdsuge i gennemsnit. Derudover tilbyder vi en god løn, overskudsdeling, sundhedsforsikring og pension.


Vil du vide mere?

Du vil referere til Edlunds Head of Sekretariat, EA Camilla Thanning Kramer, og hvis du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Camilla på mail: camilla.kramer@edlund.dk eller telefon 5148 1563.

Vi vil løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale.
Online dato: 18-12-2018
Ansøgningsfrist: 20-01-2019 kl. 23:59


Skriv gerne i din ansøgning, at du så jobbet på Mediajob.dk

SØG STILLINGEN