-----

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne




Jobbeskrivelse

Virksomhed: Hillerød Kommune
Jobtitel: Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne
Jobtype: Fuldtid
Sted: Region Sjælland
Kategori: Kommunikation & PR
Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Bibliotekerne arbejder hårdt for at skabe verdens bedste bibliotek for de mere end 360.000 børn, unge og voksne, der besøger biblioteket hvert år. En vigtig del af bibliotekets arbejde handler om at formidle information og centrale budskaber om kultur, litteratur og viden til borgerne på forskellige platforme. Derfor søger vi pr. 1. april en kommunikationsmedarbejder 37 timer/uge, som skal bidrage til at styrke bibliotekets eksterne kommunikation, markedsføring og de gode historier om biblioteket over for borgerne og omverdenen i øvrigt. Arbejdsstedet er Hillerød Bibliotek, som er centralt placeret i hjertet af Hillerød tæt på offentlig transport. Vi er en fremsynet og udviklingsorienteret arbejdsplads med 32 engagerede kolleger, som glæder sig til at samarbejde med dig.

Vi søger dig, der med afsæt i en stærk kommunikationsfaglighed kan målrette og synliggøre biblioteket på alle platforme – digitale såvel som analoge. Du har solid faglig viden om kommunikationsstrategi og –kanaler samt et godt blik for planlægning. Men først og fremmest har du en skarp pen og brænder for at indtage en udførende rolle som bibliotekets nøgleperson i forhold til ekstern kommunikation.

Du får en vigtig støttefunktion som bibliotekets ”go-to” ekspert på kommunikationsområdet, og derfor er det vigtigt, at du er støttende frem for dominerende. Med andre ord er du knaldgod til at samarbejde tværfagligt og sætter en ære i at hjælpe både kolleger og ledelsen godt på vej i forhold til at omsætte bibliotekets mål og biblioteksfaglige indsigt til stærke budskaber og fængende fortællinger.

Det er en fordel, at du har viden om biblioteker og kulturkommunikation. Hovedsagen er, at du brænder for kultur og biblioteker og deler vores grundlæggende forståelse af, at biblioteket er en unik demokratisk dannelsesinstitution, som skaber folkeoplysning og fællesskab gennem kultur, litteratur og viden.

Dine opgaver
  • ansvar for drift og udvikling af bibliotekets hjemmeside og SoMe i samarbejde med web- og SoMe arbejdsgruppe
  • redaktør på publikationer, arrangementsprogrammer, kollegers artikler og lignende
  • udføre ekstern kommunikation i praksis til presse, samarbejdspartnere og i biblioteksrummet om bibliotekets aktiviteter og arrangementer
  • tovholder for kommunikationsopgaver i forbindelse med større kulturbegivenheder og større events, fx Kulturnat, litteraturfestival, særlige bibliotekskampagner og andet relevant
  • bistå ledelsen med diverse kommunikationsopgaver, som skaber viden og synlighed om biblioteket
  • samarbejde med kollega om kommunikationsopgaver, eksempelvis visuel kommunikation i det fysiske rum.
Om dig
  • du har et stærkt kommunikationsfagligt fundament og dermed viden om, hvordan bibliotekets kommunikation kan styrkes og målrettes ved strategisk brug og prioritering af forskellige platforme og medier. Og du har en relevant uddannelse (Cand.Com., journalist eller lignende), som understøtter dette
  • du skriver flydende, fejlfrit og fængende og mestrer den journalistiske værktøjskasse. Du har også blik for den visuelle del af kommunikationsopgaven
  • du er produktiv og hurtig, når der er brug for det, men kan også fordybe dig i større skriveopgaver
  • du har god teknisk forståelse og arbejder uproblematisk med CMS-systemer og Sociale Medier, herunder viden om kommunikationsstrategisk udvikling inden for dette område
  • du trives med uforudsigelighed og mister ikke overblikket, når du uventet må kaste dig over en hasteopgave
  • du er en fleksibel og rummelig person, som ser muligheder frem for begrænsninger og har lyst til at indgå i et samarbejde med mange forskellige fagligheder
  • du skaber en god stemning omkring dig med dit gode humør og kollegaskab og brænder ligesom os for at gøre en forskel for borgerne hver dag.
Løn efter gældende overenskomst forhandles med den faglige organisation på dit område.

Yderligere oplysninger
For yderligere information om jobbet er du velkommen til at kontakt bibliotekschef Stine Holmstrøm Have på tlf. 72 32 58 70 eller http://sthav@hillerod.dk

Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 20. februar 2019.

Der afholdes ansættelsessamtaler den 25. februar (1. runde) og 27. februar (2. runde).

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Online dato: 11-02-2019
Ansøgningsfrist: 20-02-2019 kl. 23:59


Skriv gerne i din ansøgning, at du så jobbet på Mediajob.dk

SØG STILLINGEN