Forsiden

Alle job

Søg efter job

JobAgent

Annoncering

Kontakt mediajob.dk


Zetland

Bygmestervej 2
2400 København NV
Zetland blev stiftet i 2012 af journalisterne Lea Korsgaard, Jakob Moll, Silke Bock og Hakon Mosbech, der alle forlod deres trygge jobs i den etablerede mediebranche for at give deres bud på, hvordan fremtidens kvalitetsmedie kunne se ud. Med rod i en passioneret overbevisning om, at fælles historiefortælling er nødvendigt for ethvert demokratisk samfund, etablerede de fra en lille lejlighed på Vesterbro et digitalt medie, der udkom med journalistiske singler: lange, velfortalte featurehistorier om alt fra pop til politik.

Samme år introducerede Zetland scenejournalistikken i Danmark på en interimistisk scene med plads til 100 mennesker – og fusionerede papirmagasin, forsamlingshus, teater og højskolesang i sceneshowet Zetland Live. Helt fra begyndelsen kaldte Zetland sine abonnenter for medlemmer. Fordi det var dét, de var: Medskabende, deltagende og fuld af dyrebare idéer til, hvordan Zetland skulle udvikle sig.

I dag bor vi ikke længere i en lille lejlighed på Vesterbro, men fylder godt ud i en gammel industribygning i Nordvest. Og Zetland Live spiller ikke længere for 100, men for 1.000 mennesker ad gangen. Passionen for journalistik, der skaber sammenhæng og viser perspektiv, gennemsyrer stadig alt, hvad vi laver. I marts 2016 blev Zetland relanceret som Danmarks nye, langsomme medie, der skærer gennem nyhedsstøjen ved at udkomme alle hverdage med få, gennemarbejdede artikler om tidens vigtigste begivenheder og strømninger: Alt, hvad du behøver vide. Ikke mere, end du kan nå at læse.

Det var Zetlands medlemmer, der gjorde det muligt at rejse de 16 millioner kroner, som relanceringen af Zetland krævede. I juni 2015 slog 1.388 mennesker Danmarksrekord, da de rejste en halv million kroner til Zetland i en kickstarterkampagne og overbeviste vores tre private investorer om, at en stor gruppe nysgerrige danskere savnede et langsomt, digitalt medie med plads til fordybelse.

Var det det hele? Nåhr nej. Navnet. Zetland. Hvorfor hedder Zetland Zetland? Det gør vi, fordi en Zetland er det dyr, der kommer til verden, når en zebra parrer sig med en shetlandspony. Det er en hybrid. Ligesom os. Vi krydser nye medier med gamle, teater med journalistik, forsamlingshus med sociale medier. Og så undlader vi at hæfte os ved, at en Zetland faktisk er et temmelig grimt dyr, der ikke kan formere sig. Vi kan lide den alligevel.
Mediajob.dk


Kontakt

Mediajob.dk
Dansk Journalistforbund

Tlf. 33428000 / 20670447

E-mail: stl@journalistforbundet.dk


Genveje
Kontakt

Mediajob.dk
Dansk Journalistforbund

Tlf. 33428000 / 20670447

E-mail: stl@journalistforbundet.dk


Mediajob.dk